Traktor 125
Traktor 125 er bygget i 1955 hos Frichs i Århus.
DSB købte 16 tyske Ardelt traktorer for at afprøve konstruktionen, den kunne bruges hvilket, resulterede i at DSB fik Frichs i Århus til at lave en serie på 30 stk. hvoraf traktor 125 hører med til.
Traktor 125 har en 4-cyl. Frichs 4185CA 4 dieselmotor, hvilket er en 4 cyl. Version af den velkendte Mo motor, som går igen i mange lokomotiver.

Traktor 125 har fra 1955 til 1986 været forskellige steder i Jylland, indtil den i 1986 blev, sammen med traktor 124 solgt til Kommunekemi i Nyborg.
I Nyborg blev traktoren brugt til intern rangerning af godsvogne.
I år 2000 blev det muligt at købe de to rangertraktorer, den daværende Skælskørbane købte den begge, men de blev dog aldrig brugt i større stil.
Traktor 124 blev ophugget i 2007, grundet dens stand, mens traktor 125 overgik til Vestsjællands Veterantog, sammen med resten af Skælskørbanens materiel.

P.t er det planen at den skal bringes i køreklar stand, men andre projekter står først, bl.a VGJ Sm 6.
 
Traktor 125 foran pakhuset i Skælskør
Foto Martin Nielsen




© Vestsjællands Veterantog